Historien om Højmølle Kro

Højmølle Kro på Falster har rødder i 1700-tallets krotraditioner og udspringer af Galgekroen fra 1776, som havde kongeligt privilegium og lå ved den daværende landevej.
Da vejen blev omlagt i 1820, mistede Galgekroen sin placering og betydning, hvilket skabte behovet for en ny kro langs den nye rute.
I 1863 blev Højmølle Kro derfor grundlagt af en lokal møller med kongelig bevilling og overtog rollen som områdets centrale gæstgivergård. Kroen blev et vigtigt stop for rejsende med mad, logi og ophold.

Den oprindelige bindingsværksbygning blev i 1903 erstattet af den rødstensbygning, der stadig står i dag.
Gennem 1900-tallet udviklede kroen sig fra klassisk landevejskro til moderne hotel- og motelvirksomhed, bl.a. med en udvidelse med 22 værelser i 1985.

Højmølle Kro har også været et kulturelt samlingspunkt for lokalområdet med fester, teater og sociale begivenheder. Som Falsters sidste tilbageværende landevejskro har den stor kulturhistorisk betydning.

Efter en periode med begrænsede åbningstider genåbnede kroen i 2024 med nye forpagtere, der har givet stedet nyt liv. I dag forener Højmølle Kro historisk atmosfære med moderne gastronomi og fortsætter sin mere end 160 år lange historie.

Historien om Jennifer, Kimmi & Viktor

Højmølle Kro drives i dag af Jennifer Hansen, Kimmi Bonné og Viktor Bonné, som har kendt hinanden gennem mange år.
Viktor og Kimmi har kendt hinanden siden 2008, mens Jennifer blev en del af samarbejdet i 2014. Kimmi og Jennifer er uddannede kokke sammen og har siden arbejdet som makkerpar i flere køkkener, hvor de har opbygget en fælles tilgang til gastronomi, kvalitet og drift.
I 2024 overtog de tre forpagtningen af kroens restaurant og selskabslokaler. Her begyndte arbejdet med at videreudvikle stedet med fokus på både madoplevelser, værtskab og arrangementer.
I løbet af 2026 kan de tre partnere kalde sig af ejere af ejendommen til Højmølle Kro og står dermed for hele driften – både restaurant, selskaber og hotel. Det giver mulighed for at udvikle stedet samlet og skabe en helhedsoplevelse for gæsterne.
Fælles for de tre ejere er mange års erfaring i restaurations- og servicebranchen og et tæt samarbejde, der bygger på tillid, faglighed og en fælles ambition om at drive et sted, hvor gæster føler sig velkomne.